Opstalding hos Djurs Horse Park
En ny retning for foldsystem og hestevelfærd
Et sted, hvor hestens natur, trivsel og bevægelse er i centrum
Djurs Horse Park tilbyder opstaldning i naturskønne og fagligt gennemtænkte rammer, hvor hestens behov og naturlige adfærd er udgangspunktet for både hverdag og fællesskab. Pensionatet drives af Desirae Rasmussen fra Dynamisk Bevægelse Hestetræning, og er for dig, der ønsker et alternativ til traditionel opstaldning – med plads til både faglighed, fordybelse og fællesskab.
Et foldsystem med naturen som inspiration
Faglig sparring og helhedsorienteret sundhed
Et aktivt og varmt fællesskab
HJEMME TIL / BASE FOR Mountain Trail Danmark, og Danmarks første Mountain Trail Bane
Et foldsystem med naturen som inspiration
Hos Djurs Horse Park arbejder vi med en ny form for paddock, som vi kalder en browsing paddock. Her skaber vi et varieret landskab med beplantning og struktur, der inviterer hestene til bevægelse og stimulerer deres naturlige fødesøgningsadfærd. Hestene har adgang til græs, og målet er at opbygge en så balanceret og varieret beplantning, at græs ikke udgør et sundhedsproblem. Hø/wrap tilbydes naturligvis året rundt som supplement.
Vi arbejder tæt sammen med biologer, foderspecialister og andre fagpersoner, og projektet er udviklet med henblik på at skabe en bæredygtig model for moderne hestehold – med både faglighed og natur i fokus.
Faglig sparring og helhedsorienteret sundhed
Opstaldning her er mere end bare foder og fold. Du bliver en del af et sted, hvor der er adgang til:
-
Fast tilknyttet dyrlæge, som besøger stedet flere gange om året og samarbejder med både foderkonsulent og adfærdsspecialist
-
Træner med speciale i naturlig bevægelse, og kommunication, connection via hestens naturlig, instinktiv adfærd.
-
Sparring med fagfolk, der forstår det miljø, din hest lever i.
Det er vigtigt at forstå, at heste i et system som dette ikke nødvendigvis kan eller bør behandles og trænes som i traditionelle opstaldninger. Mange fagpersoner har begrænset kendskab til naturlig hesteadfærd og bevægelse, medmindre de er specialiserede i det. Her har vi et stærkt fagligt miljø, hvor både træning, pasning og behandling tilpasses hestens natur og behov.
Et aktivt og varmt fællesskab
Djurs Horse Park er også et fællesskab. Vi ønsker et levende miljø, hvor opstaldere er engagerede og hjælper til, når det er muligt – og hvor vi sammen skaber en positiv og støttende atmosfære. Her er plads til både hverdagens rutiner og årets store aktiviteter – og vi tror på, at det er fællesskabet, der gør stedet til noget særligt.

PRISER:
*Priserne kan ændres. Send en SMS for at få den aktuelle pris.

Pony (under 200 kg)
1200 kr pr. måned

Pony/hest (200-500 kg)
1800 kr. per måned

Stor hest (500+ kg)
2000 kr per måned
Praktisk information og priser
Opstaldningen inkluderer:
-
Adgang til alle faciliteter (stor ridebane, Mountain Trail bane, private skov, osv.)
-
Ad libitum hø/wrap
-
Brug af boks efter behov
-
Mineraler og årstidsbestemte forsyninger i paddocken
-
Individuel fodringsplan i samarbejde med Helany Equine
-
Månedlig faglig konsultation eller undervisning med Desirae eller en af stedets tilknyttede specialister
Tillægsydelser (efter aftale):
-
Hjælp med dækkener
-
Pasning af syg hest
-
Spandfodring
Det forventes, at du selv eller en aftalt person tilser din hest minimum 4 dage om ugen. Ved fravær kan pasning tilkøbes.
Hvis du vil vide mere om mulighederne for opstaldning i Djurs Horse Park, kan du sende en SMS til 60 72 49 90 for at aftale en telefonsamtale eller et besøg.
Kontakt
Desirae Rasmussen
+45 60 72 49 90
info@horsepark.dk
adresse
Søholmvej 1
8961, Allingåbro